Fonde.dk email template
Fonde
Facebook LinkedIn

 

Fonde.dk udvider med flere tusinde tilføjede støttemuligheder!

Konsulentvirksomheden Fundraiseren, som står bag Fonde.dk, har købt alle rettigheder forbundet med fonds- og legatprodukter fra forlaget Billesø & Baltzer. Det strategiske opkøb understøtter en ny digitaliseringsstrategi, som vil komme mange fonds- og legatansøgere til gavn og glæde – på tryk og digitalt.

På Fonde.dk er de overtagne legatprodukter pr. oktober 2020 blevet søgbare. Det betyder, at du med adgang til Fonde.dk nu ikke bare har adgang til de tidligere ca. 2.000 nøje udvalgte fonde og puljer, men derudover også har adgang til yderligere +13.000 ekstra fonde og legater. Altså i alt mere end 15.000 stttemuligheder! Disse kan gemmes i fondslister i forskellige sorteringer og man kan tilgå mange oplysninger om fondene, som ikke findes på andre databaser.

Derfor kan vi nu med stolthed i stemmen sige, at Fonde.dk er Danmarks største og mest opdaterede fonds-, legat- og puljedatabase. Det er det, fordi opdateringen sker i et tæt samarbejde med både de offentlige og de private bidragydere i Danmark – og nu yderligere også med udgangspunkt i legatprodukter, som har eksisteret siden midt 1970’erne.

 

Sådan anvender du de nye databaser på Fonde.dk

På Fonde.dk er der nu 3 forskellige databaser, som tilsammen favner de mere end 15.000 fonde, puljer og legater:

  • Fonde.dk databasen opdateres løbende og indeholder alle nye aktuelle ansøgningsfrister blandt både fonde og puljer.
  • Vejviser til Legater og Fonde, der også indeholder Legathåndbogen Uddannelse, er en database, der gennemgår en større opdatering få gange årligt og indeholder alle de tusindvis af aktive fonde og legater, som findes i Danmark.
  • Nedlagte fonde er en database med fonde og legater, som ikke kan søges, men hvor du stadig kan finde oplysninger om tidligere fonde og legater.

Du kan - ligesom du plejer - afgrænse søgninger i venstre kolonne eller benytte fritekst i søgefeltet, som pludselig får en helt ny betydning med så mange tilføjede fonde og legater. Du kan også gemme dine egne fondslister med fonde, legater og puljer på tværs af de forskellige databaser.

I de kommende måneder vil du som bruger af Fonde.dk også få besked om nye funktioner, som vi løber udvikler og offentliggør i denne tid. Bl.a. en udvidet hjælpefunktion med instruktionsvideoer i brugen af Fonde.dk og herunder de forskellige databaser.

Vi håber, at du med de mange nye støttemuligheder finder flere oplagte fonde og puljer til dit projekt. 

Rigtig god fornøjelse!

 

Mange hilsener fra Fonde.dk teamet :-)

 

Fonde

Kan du ikke se indholdet i mailen? [ Klik her ] for webversion.

[ Klik her ] for at ændre dine mailnotifikationer og profiloplysninger.

Fonde.dk P/S - +45 30 499 655 - info@fonde.dk