Budget- og finansieringsplaner


En budget- og finansieringsplan er en detailjeret oversigt over dit projekts udgiftsposter, og hvordan du har tænkt dig at finansiere disse. Såfremt der ikke foreligger skabeloner hos støtteyder, så kan du med fordel lade dig inspirere af de 4 nedenstående budgetskabeloner.

Budgetskabelonerne er bredt anvendelige, har en fleksibel struktur, kan anvendes på alle fagområder og giver overordnet set mulighed for at vise, hvor meget der ansøges hos hver enkelt støtteyder og til hvilke aktiviteter. Det bidrager både til gennemsigtighed og giver et struktureret overblik.

Budget- og finansieringsplanerne er lette at tilpasse til dit projekt, men husk at lade dig inspirere og give dokumenterne et mere personligt præg, da de er i bredt omløb blandt ansøgere.

Alle 4 budgetskabeloner giver plads til at skrive noter til de enkelte budgetposter. Det medvirker til at skabe tillid til projektets økonomiske tal. Du kan læse mere om budget- og finansieringsplaner i artiklen Økonomi.

  • Budget- og finansieringsplan (flere partnere)

    Kategori:
    Budget- og finansieringsplaner

    Alternativ budget- og finansieringsplan, hvor kolonnerne kun er tilegnet samarbejdspartnere, mens finansieringen fra eksterne bidragsydere skrives manuelt ind i bunden af budgettet. Der er også plads til budgetnoter. 

    Download skabelon
  • Budget- og finansieringsplan (klassisk)

    Kategori:
    Budget- og finansieringsplaner

    Klassisk eksempel på en budget- og finansieringsplan med totalkolonne og plads til egne budgetnoter. Skabelonen er nem at tilpasse til færre eller flere bidragsydere såvel som aktiviteter.

    Download skabelon
  • Budget- og finansieringsplan (med timesatser)

    Kategori:
    Budget- og finansieringsplaner

    Budget- og finansieringsplan med kolonner til timesats, timeforbrug og forventet antal timer. Skabelonen er meget anvendelig ved projekter med primært timer. Indeholder også et lille skema til udbetalingsanmodning.

    Download skabelon
  • Budget- og finansieringsplan (store projekter)

    Kategori:
    Budget- og finansieringsplaner

    Detaljeret budget- og finansieringsplan udarbejdet med inspiration fra en større dansk vækstfond. Budgettets direkte eksterne omkostninger overføres direkte til hovedbudgettet og faneblad 2 er til budgetnoter. 

    Download skabelon

OBS!

OK