Fundraising logbøger


En logbog er et styringsværktøj, som giver dig et struktureret overblik over identificerede støttemuligheder til dit projekt. Logbogen hjælper dig med at sætte fundraisingen i system, så du altid kan finde vigtig information frem - fra kontaktoplysninger på støtteyder til vigtige ansøgningsfrister.

Logbøgerne er udarbejdet i Excel, hvor hver kolonne repræsenterer et relevant punkt, som der kan sorteres efter. Et godt råd er at anvende kommentarfeltet aktivt, så du hurtigt kan danne dig et overblik over dialogen med støtteyder og således samle al relevant korrespondance.

Husk at en logbog kan anvendes på både projekt- og organisationsniveau og derfor også danne grundlag for et fundraising årshjul, hvor fx alle årets vigtige fonde og puljer samt ansøgningsfrister fremgår.

En logbog er dynamisk og har kun værdi, hvis du løbende opdaterer den. Nedenstående 3 skabeloner kan nemt tilpasses ved at tilføje eller slette kolonner. Læs mere i artiklen Logbog som styringsværktøj.

  • Fundraising logbog (inkl. bevillingsarkiv)

    Kategori:
    Fundraising logbøger

    Klassisk eksempel på en fundraising logbog med fremhævelse af bevilgede beløb. Logbogen er meget nem at anvende og giver et hurtigt overblik over dialogen med støtteyder og de ansøgninger, som du har til afsendt. 

    Download skabelon
  • Fundraising logbog (med farvekoder)

    Kategori:
    Fundraising logbøger

    Detaljeret fundraising logbog med farvekoder. Skriver du i kolonne J fx "Afslag" bliver linjen rød og modsat grøn ved "Tilsagn". Logbogen er opdelt i måneder med løbende frister øverst. Den indeholder mange relevante kolonner.

    Download skabelon
  • Fundraising logbog (ved mange ansøgninger)

    Kategori:
    Fundraising logbøger

    Fundraising logbog der giver dig mulighed for at sortere data, fx stigende eller faldende. Er meget anvendelig, hvis du har mange ansøgninger ude på samme tidspunkt til flere forskellige projekter.  

    Download skabelon

OBS!

OK