Projektbeskrivelser


Bag de fleste projekter ligger en projektbeskrivelse, som har flere anvendelsesmuligheder, bl.a. som redskab til både projektstyring, præsentation og fundraising. En projektbeskrivelse består af et antal punkter, som beskriver dit projekt i detaljer. Derfor er projektbeskrivelsen meget anvendelig som et generelt styringsdokument.

Antallet af punkter og detaljeringsgraden i en projektbeskrivelse afhænger af, hvilken type projekt du arbejder med. Hvis det fx er et pilotprojekt, vil omfanget være mindre detaljeret i forhold til et større udviklingsprojekt.

Omfanget af din projektbeskrivelse følger normalt også finansieringsbehovet. Det betyder, at jo højere budgettet er, desto mere detaljeret skal din projektbeskrivelse alt andet lige være.

Der er ikke nogen facitliste for, hvad du skal have med i din projektbeskrivelse. Det afhænger både af projektets størrelse, om der overhovedet skal søges eksterne midler og i så fald, hvilke krav og retningslinjer støtteyder har (fx i et ansøgningsskema). Se flere gode råd til projektbeskrivelsen her.

  • Idébeskrivelse (forespørgsel)

    Kategori:
    Projektbeskrivelser

    Denne korte idébeskrivelse/forespørgsel har flere formål. Den kan anvendes til indledningsvis at beskrive projektidéen på 1 A4-side til intern brug eller oplagt til ekstern brug som talescript m.v. i forbindelse med fondsdialoger.

    Download skabelon
  • Projektbeskrivelse (kort)

    Kategori:
    Projektbeskrivelser

    Skabelon til en kort projektbeskrivelse, som gennemgår de væsentigste punkter i en almindelig projektbeskrivelse på normalt op til 5 sider (ekskl. bilag). Skabelonen indeholder også forside, indholdsfortegnelse og sidetal.

    Download skabelon
  • Projektbeskrivelse (udvidet)

    Kategori:
    Projektbeskrivelser

    Skabelon til en udvidet projektbeskrivelse, som i princippet indeholder alle tænkelige punkter i en projektbeskrivelse, hvor du selv kan vælge, hvilket indhold der er vigtigt for dit projekt. Husk at "less is more".

    Download skabelon

OBS!

OK