Geologisk gåde om livet på havbunden for 500 mio. år siden er løst

news detail Nyheder cf856973-a3c1-4a32-afcc-db66946f7a8a https://www.fonde.dk//media/5624458/Carlsbergfondet.png https://www.fonde.dk//media/5624458/Carlsbergfondet_thumb.jpg Carlsbergfondet Bag forskningen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports, står en forskergruppe fra Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med deltagelse af lektor Tais W. Dahl, som er hovedforfatteren af artiklen.  20 2019-08-21T08:00:00

Bag forskningen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports, står en forskergruppe fra Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med deltagelse af lektor Tais W. Dahl, som er hovedforfatteren af artiklen. 


Er vores tolkning af miljøet forkert?

Forskerne har undersøgt livet i havene omkring Danmark for 500 mio. år siden i det såkaldte Alunskiferhav. Her levede trilobitter, der er en uddød leddyrsgruppe i slægt med krebsdyr, og andre bundlevende organismer tilsyneladende på havbunden under totalt iltfrie forhold. Da større organismer kræver ilt, har forskere spekuleret på, hvordan de kunne overleve. Var det tidligste liv i stand til at leve på anden måde, end vi kender det i dag? Eller er vores fortolkning af miljøet forkert?
 

Ny metode genskaber iltforholdene i urhavet

Det nye studie peger på, at forklaringen er vekslende iltforhold på bunden af Alunskiferhavet, der gav de allertidligste dyr mulighed for at invadere havet i kortere perioder, hvor ændrede havstrømme tilførte ilt til en ellers iltfri, giftig og ubeboelige del af havet. 

Tais W. Dahl og kollegerne har anvendt en ny metode, der gør det muligt at genskabe iltforholdene på havbunden i urhavet ud fra geologiske borekerner med 1000 gange højere tidsopløsning end hidtil. Studiet løser derfor et omdiskuteret paradox blandt geologer, om hvorfor vi finder fossiler af dyr i områder af havet, hvor dyr ellers slet ikke burde kunne leve. 

Tidligere har forskere spekuleret på, om de første dyr levede uden ilt eller endda bar rundt på mikrobielle organismer, som gav dyrene den nødvendige ilt. Det nye studier viser, at iltindholdet på havbunden kan variere på endog korte tidsskalaer, og at disse fluktuationer kan have haft afgørende betydning for livets udvikling gennem Jordens historie.
 

Mulighed for at afdække nye aspekter af livets udvikling

Studiet viser også, at nutidige miljøer med iltsvind, sådan som vi kender dem fra danske fjorde, er en god analogi for, hvordan det så ud tilbage i geologisk tid. I dag er iltforholdene heller ikke konstant dårlige, men muliggør at fisk og bunddyr kan leve i kortere elle længere tid. Sådan var det også i havene omkring Danmark for 500 millioner år siden. Her var dyrelivet dog ikke som vi kender det i dag, men var domineret af bl.a. trilobitter, som er en uddød dyregruppe, der mest minder om nutidens hesteskokrabber. Trilobitter kunne blive op til 50 cm lange, men var i Alunskiferhavet sjældent over 10 cm. 

Lektor Tais W. Dahl siger:

”Løsningen af dette paradoks er vigtig for os, fordi vi nu kan begynde at afdække helt andre aspekter af livets udvikling. De trilobitter, som vi har undersøgt, var blandt de første dyregrupper, som udviklede sig på jorden."

Til studiet har forskerne brugt materiale fra det sydlige Bornholm, hvor lag af alunskifer, der dengang dækkede havbunden, findes blottet i Læsåen og Øleå. 

Udover Carlsbergfodet har Villum Fonden og Geocenter Danmark støttet forskningen.


(Kilde: Carlsbergfondet)

21. august 2019 Nyheder

Carlsbergfondet

Bag forskningen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports, står en forskergruppe fra Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med deltagelse af lektor Tais W. Dahl, som er hovedforfatteren af artiklen. 


Er vores tolkning af miljøet forkert?

Forskerne har undersøgt livet i havene omkring Danmark for 500 mio. år siden i det såkaldte Alunskiferhav. Her levede trilobitter, der er en uddød leddyrsgruppe i slægt med krebsdyr, og andre bundlevende organismer tilsyneladende på havbunden under totalt iltfrie forhold. Da større organismer kræver ilt, har forskere spekuleret på, hvordan de kunne overleve. Var det tidligste liv i stand til at leve på anden måde, end vi kender det i dag? Eller er vores fortolkning af miljøet forkert?
 

Ny metode genskaber iltforholdene i urhavet

Det nye studie peger på, at forklaringen er vekslende iltforhold på bunden af Alunskiferhavet, der gav de allertidligste dyr mulighed for at invadere havet i kortere perioder, hvor ændrede havstrømme tilførte ilt til en ellers iltfri, giftig og ubeboelige del af havet. 

Tais W. Dahl og kollegerne har anvendt en ny metode, der gør det muligt at genskabe iltforholdene på havbunden i urhavet ud fra geologiske borekerner med 1000 gange højere tidsopløsning end hidtil. Studiet løser derfor et omdiskuteret paradox blandt geologer, om hvorfor vi finder fossiler af dyr i områder af havet, hvor dyr ellers slet ikke burde kunne leve. 

Tidligere har forskere spekuleret på, om de første dyr levede uden ilt eller endda bar rundt på mikrobielle organismer, som gav dyrene den nødvendige ilt. Det nye studier viser, at iltindholdet på havbunden kan variere på endog korte tidsskalaer, og at disse fluktuationer kan have haft afgørende betydning for livets udvikling gennem Jordens historie.
 

Mulighed for at afdække nye aspekter af livets udvikling

Studiet viser også, at nutidige miljøer med iltsvind, sådan som vi kender dem fra danske fjorde, er en god analogi for, hvordan det så ud tilbage i geologisk tid. I dag er iltforholdene heller ikke konstant dårlige, men muliggør at fisk og bunddyr kan leve i kortere elle længere tid. Sådan var det også i havene omkring Danmark for 500 millioner år siden. Her var dyrelivet dog ikke som vi kender det i dag, men var domineret af bl.a. trilobitter, som er en uddød dyregruppe, der mest minder om nutidens hesteskokrabber. Trilobitter kunne blive op til 50 cm lange, men var i Alunskiferhavet sjældent over 10 cm. 

Lektor Tais W. Dahl siger:

”Løsningen af dette paradoks er vigtig for os, fordi vi nu kan begynde at afdække helt andre aspekter af livets udvikling. De trilobitter, som vi har undersøgt, var blandt de første dyregrupper, som udviklede sig på jorden."

Til studiet har forskerne brugt materiale fra det sydlige Bornholm, hvor lag af alunskifer, der dengang dækkede havbunden, findes blottet i Læsåen og Øleå. 

Udover Carlsbergfodet har Villum Fonden og Geocenter Danmark støttet forskningen.


(Kilde: Carlsbergfondet)

Seneste nyheder
Novo Nordisk Fonden støtter 11 humanitære projekter

  12. februar 2020

Novo Nordisk Fonden har uddelt støtte til 11 humanitære projekter, der har til formål at forbedre sundhed og fremtidsudsigter for mennesker, som lever i områder ramt af kriser eller naturkatastrofer.


Digterruter skal få danskerne ud i naturen

  12. februar 2020

Med Danske digterruter inviteres danskerne ud i naturen for at sanse, læse og opleve en perlerække af de største danske digtere på nye måder.


Unge fra Aalborg Ungdomsskole har vundet penge til et socialt projekt med fokus på FN’s verdensmål

  12. februar 2020

Med enormt engagement og stort sammenhold lykkedes det en gruppe unge fra Aalborg Ungdomsskole at vinde januar-afstemningen i Spar Nord Fondens 10 til Forskel og dermed sikre 10.000 kroner til deres fælles projekt – Global Youth Uganda.


Ny pulje til udbredelse af virksomheders sociale ansvar

  9. februar 2020

En ny pulje har til formål at få udsatte borgere til at blive en forankret del af arbejdsmarkedet og at understøtte udbredelsen af virksomheders sociale ansvar.


134 millioner kroner til grønne projekter

  9. februar 2020

Har du en ny grøn løsning, der kan indfri regeringens ambitiøse målsætninger for miljø, klima og natur, så er årets MUDP-pulje netop åbnet for ansøgninger.


Søg om tilskud fra Kulturministeriets Forskningspulje

  9. februar 2020

Kulturministeriets Forskningsudvalg åbner for ansøgninger om støtte til små og store forskningsprojekter. Ansøgningsfristen er den 31. marts.


Founders of tomorrow stikker til rummet

  9. februar 2020

Ansøgningsfrunden for årets idékonkurrence og uddannelsesforløb er åbnet. Temaet er rumteknologi.


10 millioner kroner til grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne

  9. februar 2020

Erhvervsminister Simon Kollerup åbner nu for nye ansøgninger til Landdistriktspuljen for grønne projekter.