Geologisk gåde om livet på havbunden for 500 mio. år siden er løst

news detail Nyheder cf856973-a3c1-4a32-afcc-db66946f7a8a https://www.fonde.dk//media/5624458/Carlsbergfondet.png https://www.fonde.dk//media/5624458/Carlsbergfondet_thumb.jpg Carlsbergfondet Bag forskningen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports, står en forskergruppe fra Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med deltagelse af lektor Tais W. Dahl, som er hovedforfatteren af artiklen.  20 2019-08-21T08:00:00

Bag forskningen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports, står en forskergruppe fra Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med deltagelse af lektor Tais W. Dahl, som er hovedforfatteren af artiklen. 


Er vores tolkning af miljøet forkert?

Forskerne har undersøgt livet i havene omkring Danmark for 500 mio. år siden i det såkaldte Alunskiferhav. Her levede trilobitter, der er en uddød leddyrsgruppe i slægt med krebsdyr, og andre bundlevende organismer tilsyneladende på havbunden under totalt iltfrie forhold. Da større organismer kræver ilt, har forskere spekuleret på, hvordan de kunne overleve. Var det tidligste liv i stand til at leve på anden måde, end vi kender det i dag? Eller er vores fortolkning af miljøet forkert?
 

Ny metode genskaber iltforholdene i urhavet

Det nye studie peger på, at forklaringen er vekslende iltforhold på bunden af Alunskiferhavet, der gav de allertidligste dyr mulighed for at invadere havet i kortere perioder, hvor ændrede havstrømme tilførte ilt til en ellers iltfri, giftig og ubeboelige del af havet. 

Tais W. Dahl og kollegerne har anvendt en ny metode, der gør det muligt at genskabe iltforholdene på havbunden i urhavet ud fra geologiske borekerner med 1000 gange højere tidsopløsning end hidtil. Studiet løser derfor et omdiskuteret paradox blandt geologer, om hvorfor vi finder fossiler af dyr i områder af havet, hvor dyr ellers slet ikke burde kunne leve. 

Tidligere har forskere spekuleret på, om de første dyr levede uden ilt eller endda bar rundt på mikrobielle organismer, som gav dyrene den nødvendige ilt. Det nye studier viser, at iltindholdet på havbunden kan variere på endog korte tidsskalaer, og at disse fluktuationer kan have haft afgørende betydning for livets udvikling gennem Jordens historie.
 

Mulighed for at afdække nye aspekter af livets udvikling

Studiet viser også, at nutidige miljøer med iltsvind, sådan som vi kender dem fra danske fjorde, er en god analogi for, hvordan det så ud tilbage i geologisk tid. I dag er iltforholdene heller ikke konstant dårlige, men muliggør at fisk og bunddyr kan leve i kortere elle længere tid. Sådan var det også i havene omkring Danmark for 500 millioner år siden. Her var dyrelivet dog ikke som vi kender det i dag, men var domineret af bl.a. trilobitter, som er en uddød dyregruppe, der mest minder om nutidens hesteskokrabber. Trilobitter kunne blive op til 50 cm lange, men var i Alunskiferhavet sjældent over 10 cm. 

Lektor Tais W. Dahl siger:

”Løsningen af dette paradoks er vigtig for os, fordi vi nu kan begynde at afdække helt andre aspekter af livets udvikling. De trilobitter, som vi har undersøgt, var blandt de første dyregrupper, som udviklede sig på jorden."

Til studiet har forskerne brugt materiale fra det sydlige Bornholm, hvor lag af alunskifer, der dengang dækkede havbunden, findes blottet i Læsåen og Øleå. 

Udover Carlsbergfodet har Villum Fonden og Geocenter Danmark støttet forskningen.


(Kilde: Carlsbergfondet)

21. august 2019 Nyheder

Carlsbergfondet

Bag forskningen, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports, står en forskergruppe fra Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med deltagelse af lektor Tais W. Dahl, som er hovedforfatteren af artiklen. 


Er vores tolkning af miljøet forkert?

Forskerne har undersøgt livet i havene omkring Danmark for 500 mio. år siden i det såkaldte Alunskiferhav. Her levede trilobitter, der er en uddød leddyrsgruppe i slægt med krebsdyr, og andre bundlevende organismer tilsyneladende på havbunden under totalt iltfrie forhold. Da større organismer kræver ilt, har forskere spekuleret på, hvordan de kunne overleve. Var det tidligste liv i stand til at leve på anden måde, end vi kender det i dag? Eller er vores fortolkning af miljøet forkert?
 

Ny metode genskaber iltforholdene i urhavet

Det nye studie peger på, at forklaringen er vekslende iltforhold på bunden af Alunskiferhavet, der gav de allertidligste dyr mulighed for at invadere havet i kortere perioder, hvor ændrede havstrømme tilførte ilt til en ellers iltfri, giftig og ubeboelige del af havet. 

Tais W. Dahl og kollegerne har anvendt en ny metode, der gør det muligt at genskabe iltforholdene på havbunden i urhavet ud fra geologiske borekerner med 1000 gange højere tidsopløsning end hidtil. Studiet løser derfor et omdiskuteret paradox blandt geologer, om hvorfor vi finder fossiler af dyr i områder af havet, hvor dyr ellers slet ikke burde kunne leve. 

Tidligere har forskere spekuleret på, om de første dyr levede uden ilt eller endda bar rundt på mikrobielle organismer, som gav dyrene den nødvendige ilt. Det nye studier viser, at iltindholdet på havbunden kan variere på endog korte tidsskalaer, og at disse fluktuationer kan have haft afgørende betydning for livets udvikling gennem Jordens historie.
 

Mulighed for at afdække nye aspekter af livets udvikling

Studiet viser også, at nutidige miljøer med iltsvind, sådan som vi kender dem fra danske fjorde, er en god analogi for, hvordan det så ud tilbage i geologisk tid. I dag er iltforholdene heller ikke konstant dårlige, men muliggør at fisk og bunddyr kan leve i kortere elle længere tid. Sådan var det også i havene omkring Danmark for 500 millioner år siden. Her var dyrelivet dog ikke som vi kender det i dag, men var domineret af bl.a. trilobitter, som er en uddød dyregruppe, der mest minder om nutidens hesteskokrabber. Trilobitter kunne blive op til 50 cm lange, men var i Alunskiferhavet sjældent over 10 cm. 

Lektor Tais W. Dahl siger:

”Løsningen af dette paradoks er vigtig for os, fordi vi nu kan begynde at afdække helt andre aspekter af livets udvikling. De trilobitter, som vi har undersøgt, var blandt de første dyregrupper, som udviklede sig på jorden."

Til studiet har forskerne brugt materiale fra det sydlige Bornholm, hvor lag af alunskifer, der dengang dækkede havbunden, findes blottet i Læsåen og Øleå. 

Udover Carlsbergfodet har Villum Fonden og Geocenter Danmark støttet forskningen.


(Kilde: Carlsbergfondet)

Seneste nyheder
Ambitiøs dansk satsning på kunstig intelligens kan gøre vores samfund rigere og vores liv bedre

  18. september 2019

Kronik af Tore Duvold, konstitueret direktør, Innovationsfonden, Jens Riis Andersen, partner, McKinsey & Co. og Stephen Alstrup, professor, Københavns Universitet og medlem af Innovationsfondens bestyrelse.


Nu åbner 500 p-pladser i Odenses nye bilfri bydel

  18. september 2019

Odense bymidte gennemgår i disse år en historisk forvandling. Åbningen af den sydlige p-kælder er en milepæl i det store byomdannelsesprojekt Fra Gade til By, som skaber en ny bilfri bydel.


Få hjælp til digital omstilling eller til at styrke din virksomheds online salg

  18. september 2019

Har du og din virksomhed ambitioner om at styrke virksomhedens vækst og konkurrenceevne gennem digitalisering? SMV:Digital er sat i verden for at hjælpe dig og din virksomhed med at realisere dine digitale ambitioner. 


Pris sætter fokus på pædagogers vigtige arbejde

  18. september 2019

Naturskattejagt i skoven hvor børn skal finde ting, som starter med f.eks. ’m’, og efterfølgende undersøge mos, mariehøner og mælkebøtter under et medbragt mikroskop. Et kreativt rum – STEAM Makerspace – hvor børn kan udvikle deres kreativitet og få erfaring med bl.a. robotbygning, mikroskoper og programmering af micro:bits. Det er nogle af de nytænkende initiativer, som det seneste års modtagere af Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris står bag.


Kunstig intelligens kan gøre Danmark 35 mia. kr. rigere hvert år

  18. september 2019

Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre vores samfund og måde at leve på. Nu viser ny stor rapport, at Danmark kan blive 35 milliarder kroner rigere hvert år ved at satse langt mere ambitiøst på kunstig intelligens og forskning i teknologien.


Pris hylder dygtige naturvidenskabelige gymnasielærere

  18. september 2019

En science-festival med Harry Potter-kemishow, krabbekravl og DNA-bod. Og en ny undervisningsstil under navnet ’Klare Mål’, der giver eleverne teknikker til, hvordan de skal gribe naturvidenskabelige problemstillinger an, eksempelvis forklare en teori eller forstå et forsøg. Det er nogle af de nytænkende initiativer, som det seneste års modtagere af Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris står bag.


Godt håndværk og god smag bliver fejret i marsken

  18. september 2019

Lørdag den 21. september bliver der afholdt Højer Håndværksfestival og Smag på Marsken. Begivenhederne finder sted på området ved vandtårnet i Højer.


Spar Nord Herning tog til Blåkilde Efterskole med 10.000 kroner

  18. september 2019

Med enormt engagement og stort sammenhold lykkedes det eleverne fra Blåkilde Efterskole at vinde august-afstemningen i 10 til Forskel og dermed sikre 10.000 kroner til deres fælles projekt.