Om Fonde.dk


Fonde.dk er et online værktøj, der støtter arbejdet med fundraising i offentlige som private virksomheder. Sitet indeholder bl.a. Danmarks største og mest avancerede online database med oplysninger om fonde, puljer, legater og andre tilskudsprogrammer fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande.

 

En fonds- og videndatabase med unikke funktioner

Databasen indeholder i skrivende stund ca. 2.200 støttemuligheder fordelt på mere end 20 forskellige fagområder. Du har mulighed for at afgrænse søgeresultater ud fra forskellige afgrænsningsmuligheder, redigere og gemme fondslister, printe og gemme auto-genererede PDF dokumenter med detaljeret information om valgte støttemuligheder. Vi bestræber os på at opdatere databasen løbende, så nye støttemuligheder og ansøgningsfrister løbende tilføjes.

Foruden at være et uvurderligt opslagsværk med Danmarks største og mest avancerede fondsdatabase er Fonde.dk et videnscenter, hvor du kan:

  1. Læse faglige artikler om fundraisingprocessen – fra idé til gennemførelse
  2. Hente redigerbare skabeloner til det daglige praktiske fundraising arbejde
  3. Hente rapporter i relation til fundraising, herunder fondes årsrapporter mv.
  4. Se videoguides og deltage i online webinarer (fra Q3 2016) vedr. fundraising
  5. Blive opdateret og inspireret dagligt gennem aktuelle og relevante nyheder
  6. Tilmelde dig events og begivenheder relateret til ekstern finansiering
  7. Tilmelde dig målrettede nyhedsbreve (bl.a. inden for egne interesserområder)

Ovenstående punkter skal medvirke til at gøre dit arbejde med fundraising endnu lettere at tage fat på i hverdagen. Fonde.dk sikrer således, i samlet form, større succes med fundraising indsatsen.

 

Udviklingen af Fonde.dk

Fonde.dk er udviklet med udgangspunkt i brugernes behov og feedback fra disse i forhold til brugen af eksisterende online databaser på nettet. Herigennem har vi erfaret, at der er et stigende behov for et mere brugervenligt system med muligheder for at afgrænse søgninger efter relevante fonde, puljer m.v.

Samtidig er der et udpræget ønske om adgang til den mest aktuelle og opdaterede information om støttemuligheder, den nødvendige viden om fundraising samt dagsaktuelle nyheder – og ikke mindst til en meget konkurrencedygtig pris.

Med disse ønsker taget i betragtning påbegyndte personerne bag Fonde.dk udviklingen af en ny database, som også indeholder nyheder og faglige artikler. Det resulterede i foråret 2014 i et testforløb med udvalgte kommuner og andre testbrugere, som ligeledes har bidraget til færdigudviklingen af Fonde.dk.

Vi stræber fortsat efter, at Fonde.dk forbliver Danmarks største og bedste fondsdatabase for projektmagere, ildsjæle, fundraisere og andre der skal søge om eksterne midler til forskellige projekter. Dette sikres gennem en løbende investering og udvikling i nye funktioner.

Fonde.dk kan med fordel benyttes af kommuner, frivillige foreninger, (humanitære) organisationer, undervisningsinstitutioner, virksomheder og privatpersoner - fra studerende til kunstnere.

 

Hvem står bag?

Fonde.dk er en webside ejet og drevet af Fundraiseren.dk I/S, Aabenraavej 59, DK-8600 Silkeborg, CVR-nr. 32743358, telefon 30 499 655, e-mail info@fonde.dk.

Fundraiseren.dk beskæftiger sig med konkret fundraising målrettet private fonde og offentlige puljer og kompetenceudvikling inden for fundraising.

Fundraiseren.dk hjælper bl.a. fundraisere, fagspecialister, ildsjæle og projektudviklere m.fl. inden for forskellige organisationer, foreninger samt offentlige og private virksomheder med at finde midler til at realisere deres projekter. Du kan læse mere på Fundraiseren.dk.

OBS!

OK